I dag er det Andreas' fødselsdag. Det har været en dejlig afslappet dag. Andreas havde ønsket sig "yoghurt uden noget på" til morgenmaden, så det fik han. Han fik også et Lego-spil af bedstemor og bedstefar, et spil og en kea-bamse af Eva og Nic, svømmefødder og snorkel samt en Ironman Transformer af os - og et New Zealandsk flag af Lukas. Han har hygget sig i dag!
 |
| Andreas får yoghurt til morgenmad. |
 |
| Andreas leger med sin Ironman Transformer. |
Vi har stort set ryddet camperen og fået pakket kufferterne - der af en eller anden grund er blevet mindre og tungere. Det er i hvert fald blevet sværere at få plads til det hele, både volumen- og vægtmæssigt. At vi skal have en taske med hjem for Rune hjælper heller ikke, men det går ;-)
Midt på eftermiddagen tog vi afsked med Nic, der tog afsted på konference i Wellington. Til aften lavede Eva burgere - mums!
 |
| Nic, Eva, Kis og Jens. |
Det har været en dejlig tur, men nu er vi efterhånden klar til at komme hjem, så i morgen ved et-tiden afleverer vi camperen og klokken fem sidder vi i flyveren - så der kommer nok ikke flere updates før vi er i Danmark igen (hvilket planmæssigt sker torsdag 14:35 i Kastrup, terminal 3).
Og nej, jeg har ikke fået set på vandrotationer i håndvaske, men bemærket at månen bevæger sig "venstre om" hen over himlen. Det samme gør sig nok gældende for solen, men det har jeg nu ikke lagt mærke til.
Søren
1 kommentar:
Hjertelig tillykke med fødselsdagen Andreas:-)
Det har været dejligt at følge jeres rejse og drømme sig tilbage på NZ...Vi glæder os til at være sammen med jer alle 5 i DK igen:-) God tur hjem... Knuz fra fam Mathiassen.
Send en kommentar