lørdag den 12. marts 2011

Lørdag 12/3: Turen går mod Eva og Nic

Vi vågnede op til en dejlig udsigt over Frankton Arm (en indsø fra Lake Wakatipu ved Queenstown). Der var en flot natur, man campingpladsen var ikke den nyeste af slagsen. Inden vi kørte derfra var drengene og jeg nede ved søen for at fodre ænder. Hyggeligt.
Klokken 10.00 startede vi autocamperen og kørte mod Christchurch. Vi fik tilbagelagt ca. 340 km inden vi kørte ind på en campingplads for at overnatte (ca. 70% at turen til Eva, Nic og bedstemor).
Efter ca. 30 min. kørsel stoppede vi ved Kawarau Bridge hvor der var mulighed for at lave Bungy Jump. Det er her de startede med med lave Bungy Jump. Det er spændene at kigge på, men jeg har over hovedet ikke lyst til at prøve. Jeg tror ikke jeg kunne overvinde mig selv til at hoppe så langt ned i frit fald. Det ser helt vildt ud. Andreas og Søren fik dog lyst til at prøve, men Andreas var heldigvis for lille og Søren sprang over :o)
 
Vi startede camperen igen og kørte mod Lindis Pass hvor vi spiste vores frokost i dejligt solskin på en rasteplads nær Lindis Vally. Fantastisk natur at nyde sin frokost i, med rislende bæk, træer, høje bjerge og en kanin der hoppede forbi.
Ind i camperen igen og videre mod Twizel hvor vi handlede, købte is og ikke mindst fandt en legeplads. Drengene nyder at få lov til at komme ud på legepladserne. Der er mange sjove ting at lege med som der ikke er i hjemme i DK. På denne legeplads var der bla. en gammel traktor. Andreas var dog ikke sikker på at den var til at lege med, så han mente at vi bare skulle lade den være. Han var dog oppe i den.
Turen gik videre til Lake Pukaki. Her var der er god udsigt til Mount Cook (NZ højeste bjerg). Vi fotograferede og kørte videre mod Lake Tekapo. Det er en rigtig flot tur ind mellem bjergene. Solen skinnede og skyerne hang ned over bjergtoppene.
Daniel fotograferes med Mt. Cook i baggrunden.
I Lake Tekapo så vi en lille gammel kirke, Church of the Good Shepherd. Da vi kom var er bryllup i kirken så drengene, Jens og jeg gik ned til søen og slog smut, mens Søren tog en lille morfar i camperen. Vi var heldige at komme ind i kirken efter brylluppet og så den flotte udsigt inde fra kirken. Kirken blev låst lige da jeg havde taget et par billeder.
Turen gik videre til Fairlie. Her standsede vi for at spise aftensmad, og drengene fandt endnu en legeplads og endnu engang med nye spændene legeredskaber.
Dagens sidste etape gik til Geraldine. Her fandt vi The Farmyard Holiday Park. Vi gik en tur rundt på pladsen og fandt kaniner, hængebugsvin, æsler, kalkuner, gæs, wallabies, en possum og en spændende legeplads. Det hele skal vi ud og nyde i morgen.
Drengene har haft en dejlig dag trods den lange køretur. Hurra for Nintendo DSi. Da de kom i seng
sagde de at det bedste i dag var at snakke med kaninerne og lege her på campingpladsen, så det var da godt at vi kom her til.

Vi nyder ferien og vi har oplevet rigtigt meget, men nu er drengene ved at være godt trætte af nye indtryk og savner deres venner der hjemme. Vi glæder os til at få et par dage sammen med Eva, Nic og bedstemor inden vi skal hjem til Danmark.
Connie

2 kommentarer:

Ulla sagde ...

Kære Connie
Tak for beretningen, jeg forstår drengenes udtryk for at være mætte af nye oplevelser og indtryk, for I har da set rigtig mange ting på kort tid. Det har været mange dages turistliv, I har været på, og jeg håber I har nydt det hele, og syns det hele var turen værd. nu er I jo mange erfaringer rigere end da vi sad og snakkede ved Kis' fødselsdagsfest. tak for alle jeres rejsebreve, som jeg har nydt, det har været dejligt at genopleve NZ gennem jeres blog og være med på rejsen. Tak for alle Lukas' beretninger, han er jo bare så fin til at skrive børneskrift. Jeg gav Mette jeres blog adresse, så hun og Mathias kunne se hans historier, håber det er ok med jer.Her i DK er det forårsgråvejr med 4-5 gr. men i morgen melder de om sol. I dag har jeg plukket vintergækker i haven til morgenbordet. det er dejligt, at vi begynder at se forårstegnene her, pilene står også med gæslinger nu, men,,,,, I skal nok alligevel have den store trøje frem, når I står af flyet i KBH. God rejse til jer, og god dag i dyreparken, det er jo også en oplevelse af de store for både store og små.
Kærlig hilsen Ulla

Søren sagde ...

Sprang over og sprang over... Lad mig sige det på den måde, at der blev udøvet et vist pres fra Connie for at jeg ikke skulle...

Send en kommentar