 |
| devels påsbøl fåls (Devil's Punchbowl Falls) |
Så kørte vi til Mæfvæn (Methven). Mor og far flåj i låftbalåj.
Lukas
PS. Jaj er glade få alle de goe kommentar
mandag den 28. februar 2011
Vi så vanfal igen
Der va 672 trappetren op og ned i alt. Det va flåt og se på.
Så kørte vi til Mæfvæn (Methven). Mor og far flåj i låftbalåj.
Så kørte vi til Mæfvæn (Methven). Mor og far flåj i låftbalåj.
Mandag 28/2: Afslapning og start på etape 2
I går kørte vi nordøst fra Methven hjem til Eva og Nic, der bor lidt vest for Rangiora.
Vi tog turen op over Oxford, så vi ikke kom gennem Christchurch. Vi ankom til eftermiddagskaffe, og havde kød med til grillen til aftensmad.
Rune (min fætter, der har studeret i Christchurch) er ude hos dem pt, og har besluttet at rejse hjem nu - to store jordskælv er nok. Han var chefkok i går, og sørgede for god aftensmad.
Nic's søster Julie, hendes mand Marc og deres to døtre Emma og Isabella bor også hos Eva og Nic pt. Deres hus er OK, men efter to-tre døgn uden strøm, vand og toilet var det skønnere at rykke lidt uden for byen og få noget komfort. Det var et par dejlige piger på omkring 10 og 12 år, og drengene legede meget med dem. Det var vist dejligt for alle parter - for drengene at lege med andre børn igen, for pigerne at møde nogen der ikke var skræmt af jordskælv, og for de voksne at se børnene lege på tværs af sprogskel. Daniel legede "fang bolden" med dem, og råbte en mellemting mellem "my ball" og "min bold" utallige gange.
I dag sov vi lidt længe, tog den med ro - fik vasket tøj og lagt ballon-billeder på bloggen. Imens tog mor og far, Eva og Nic samt Rune ind og tømte hans lejlighed.
Vi har booket en plads hos Dolphin Encounter i Kaikoura i morgen klokken 08:30. Vejrmeldingen lyder på "Gusty northwesterlies", så det er lidt spændende om vi får lov at komme med på båden, da små børn kun får lov at komme med i godt vejr.
Efter frokost kørte vi nordpå ad SH1 mod Kaikoura. Lige nu holder vi pause i Cheviot. Drengene leger på en legeplads den lokale Lions Club har lavet. Tak for det. Connie har lige købt ind, og jeg er forud med bloggen. Woohoo!
Om lidt kører vi videre, og finder et sted at overnatte i Kaikura.
Mor og far har vi "efterladt" hos Eva og Nic. Så kan de få snakket noget, og mor kan hvile sin ryg - og vi får den gode seng igen ;-) De næste dage regner vi med at fortsætte op mod Picton og over til Golden Bay for at se lidt Bounty-strande. Drengene glæder sig til at prøve deres badetrøjer fra The Warehouse. Bagefter tager vi ned til Saint Arnaud, hvor Rune anbefalede nogle gåture - og advarede mod sandfluer. Derfra vest/syd/øst over Lewi's Pass - nu i modsat retning - og retur til Eva og Nic. På turen nedad skulle vi kunne finde et vandfald mere med store vandmængder (alle vandfald modtages med bifald fra drengene).
Når vi har samlet mor og far op regner vi med at tage etape 3 ned langs østkysten, hele vejen ned til Stewart Island, og derfra nordpå ind i landet mod Te Anau, med en bustur til Milford Sound.
Nå, de sidste 70km til Kaikoura kalder.
Vi tog turen op over Oxford, så vi ikke kom gennem Christchurch. Vi ankom til eftermiddagskaffe, og havde kød med til grillen til aftensmad.
Rune (min fætter, der har studeret i Christchurch) er ude hos dem pt, og har besluttet at rejse hjem nu - to store jordskælv er nok. Han var chefkok i går, og sørgede for god aftensmad.
Nic's søster Julie, hendes mand Marc og deres to døtre Emma og Isabella bor også hos Eva og Nic pt. Deres hus er OK, men efter to-tre døgn uden strøm, vand og toilet var det skønnere at rykke lidt uden for byen og få noget komfort. Det var et par dejlige piger på omkring 10 og 12 år, og drengene legede meget med dem. Det var vist dejligt for alle parter - for drengene at lege med andre børn igen, for pigerne at møde nogen der ikke var skræmt af jordskælv, og for de voksne at se børnene lege på tværs af sprogskel. Daniel legede "fang bolden" med dem, og råbte en mellemting mellem "my ball" og "min bold" utallige gange.
I dag sov vi lidt længe, tog den med ro - fik vasket tøj og lagt ballon-billeder på bloggen. Imens tog mor og far, Eva og Nic samt Rune ind og tømte hans lejlighed.
Vi har booket en plads hos Dolphin Encounter i Kaikoura i morgen klokken 08:30. Vejrmeldingen lyder på "Gusty northwesterlies", så det er lidt spændende om vi får lov at komme med på båden, da små børn kun får lov at komme med i godt vejr.
Efter frokost kørte vi nordpå ad SH1 mod Kaikoura. Lige nu holder vi pause i Cheviot. Drengene leger på en legeplads den lokale Lions Club har lavet. Tak for det. Connie har lige købt ind, og jeg er forud med bloggen. Woohoo!
Om lidt kører vi videre, og finder et sted at overnatte i Kaikura.
Mor og far har vi "efterladt" hos Eva og Nic. Så kan de få snakket noget, og mor kan hvile sin ryg - og vi får den gode seng igen ;-) De næste dage regner vi med at fortsætte op mod Picton og over til Golden Bay for at se lidt Bounty-strande. Drengene glæder sig til at prøve deres badetrøjer fra The Warehouse. Bagefter tager vi ned til Saint Arnaud, hvor Rune anbefalede nogle gåture - og advarede mod sandfluer. Derfra vest/syd/øst over Lewi's Pass - nu i modsat retning - og retur til Eva og Nic. På turen nedad skulle vi kunne finde et vandfald mere med store vandmængder (alle vandfald modtages med bifald fra drengene).
Når vi har samlet mor og far op regner vi med at tage etape 3 ned langs østkysten, hele vejen ned til Stewart Island, og derfra nordpå ind i landet mod Te Anau, med en bustur til Milford Sound.
Nå, de sidste 70km til Kaikoura kalder.
Søren.
Søndag 27/2: Aoraki Ballon Safaris
Vækkeuret ringede 05:10 (argh!) men jeg havde faktisk været vågen en del gange inden - naboerne holdt vist fest ved tre-tiden.
Det var fuldstændigt stjerneklart, og på en eller anden måde virker det som om det er kraftigere pærer i stjernene hernede. Flot.
Connie havde smurt morgenmadsmadpakker inden sengetid, så efter et dejligt varmt bad var det afsted mod kontoret på hovedgaden.
Lidt over seks kørte vi ud af byen, 11 passagerer, chaufføren Paul og piloten Martyn (der havde fødselsdag).
Resten af historien fortælles vist bedst i billeder - er der er mange af dem, det er svært at vælge.
Vi tilbagelagde 4,7 nautiske mil, knap 9 km, i luften, og turen tog 1 time og 11 minutter.
I et fartøj på 4,5 tons med 27.000HK og ingen bremser ;-)
Vi vil gerne anbefale Aoraki Balloon Safaris til andre rejsende.
61 billeder siger mere end 61.000 ord ;-)
Det var fuldstændigt stjerneklart, og på en eller anden måde virker det som om det er kraftigere pærer i stjernene hernede. Flot.
Connie havde smurt morgenmadsmadpakker inden sengetid, så efter et dejligt varmt bad var det afsted mod kontoret på hovedgaden.
Lidt over seks kørte vi ud af byen, 11 passagerer, chaufføren Paul og piloten Martyn (der havde fødselsdag).
Resten af historien fortælles vist bedst i billeder - er der er mange af dem, det er svært at vælge.
Vi tilbagelagde 4,7 nautiske mil, knap 9 km, i luften, og turen tog 1 time og 11 minutter.
I et fartøj på 4,5 tons med 27.000HK og ingen bremser ;-)
Vi vil gerne anbefale Aoraki Balloon Safaris til andre rejsende.
 |
| Martyn: Now what did I forget? |
 |
| Test af brænderne. |
 |
| Ballonen foldes ud. |
 |
| Foldet ud. |
 |
| En tjekke og jeg holdt bunden åben, så de store blæsere kunne fylde ballonen. |
 |
| Martyn gik rundt inde i ballonen for at rigge snoretrækkene til. Den lyserøde cirkel er et seperat stykke stof. |
 |
| Solen var ved at stå op. |
 |
| Klar til afgang. |
 |
| Burn baby, burn! Hver af de tre brændere har en effekt på 9000HK. |
 |
| Så lettede vi - næsten umærkeligt. |
 |
| Vi steg hurtigt... |
 |
| Samme zoom-indstilling som billederne ovenfor. |
 |
| Stadig samme zoom-indstilling. |
 |
| Den hvide, flade top i midten er Mt. Cook, 1 km bred og 120 km borte. |
 |
| En "rund" mark med kunstvandingsanlæg, der drejer som viserne på et ur. |
 |
| Flydende propan varmes op i spiralerne og sprøjtes ind i brænderen gennem adskillige dyser. |
 |
| Det varmer godt i hovedbunden ;-) |
 |
| Kanal til kunstvanding - smeltevand fra gletcherne. |
 |
| Samme kanal. |
 | ||||
| En dam til opsamling af kunstvandingsvand om vinteren. "Tåge" driver fra vandoverfladen. |
 |
| Connie nyder sin julegave. |
 |
| Et blik op i ballonen fra kurven. Kurv og ballon vejer omkring 750 kg. Med passagerer kom vi op på 1600kg. Dertil kommer de 3 tons luft der er i ballonen! Ballonen var 20 sekunder om at reagere, så det var med at tænke fremad. |
 |
| Den runde mark fra en anden vinkel. Vi mærkede kun vinden når vi kom op/ned i et lag med en anden vindretning, og efter 10 sekunder virkede det helt vindstille igen, fordi ballonen havde skiftet retning og nu svævede med vinden igen. |
 |
| Den lille plet i midten er skyggen af ballonen. Bemærk det lysere område rundt om - lyset afbøjes af ballonen. Klik på billederne for at se dem i større udgave. |
 |
| Bussen fulgte efter os. |
 |
| Bigballer i wrap. |
 |
| En hare vi skræmte op. Piloten fortalte, at på steder hvor de ofte flyver kredser rovfuglene om ballonen for at fange det vildt den skræmmer op. |
 |
| Ved lav flyvning over floden kan man trækkes med i strømretningen. |
 |
| 20m ned. Da vi var højest var vi omkring 1600m oppe. |
 |
| Klar til landing. |
 |
| Landing positions! Dvs med ryggen i flyveretningen, bøjede knæer og bortpakkede kameraer (hov!) |
 |
| Bifald efter en stille og rolig landing. |
 |
| Så er toppen åbnet, og luften lukkes ud af ballonnen. Vi var to mand ud og hive i et reb for at få ballonen strakt ud. |
 |
| Det var faktisk lidt hårdt - der var meget luft der skulle ud. |
 |
| Connie fotograferer inde fra ballonen. Det er mig til venstre i midten. |
 |
| På vej tilbage så vi en 12-ender. |
 |
| Så skal ballonen pakkes. |
 |
| Så var der morgenmad. |
 |
| Chauffør Paul blev til James the Butler. |
 |
| Champagne - en tradition. Blev serveret med brød og frisk frugt. |
 |
| På vej tilbage til Eva og Nic holdt vi frokostpause ved Rakaia Gorge. |
Søren