Første opgave var at finde et åbent apotek, så jeg kunne få nogen antihistaminer. Efter at være blevet spist levende af alle de sandfluer vi havde mødt på vest- og nordkysten, samt lidt myg, var min krop vist i alarmberedskab: Jeg svulmede op! Hænder og fødder var hævede og ømme, og - tjah, se billedet.
![]() | |
| Antihistaminer ønskes. |
I Oamaru købte vi billetter til "aftenforestillingen" hvor de små blå pingvinener kommer i land for at gå i seng. Det starter ved solnedgang, så vi var klar klokken 20:15. I løbet af den næste halvanden time kom godt 50 pingviner i land i grupper af 10-15 stykker. Vi måtte ikke fotografere - de havde haft for mange "uheld" hvor folk "kom til" at bruge blitz. Øv. Men vi så dem, og til sidst stod der et par stykker lige på den anden side af hegnet. Andreas påstår at han rørte ved dem mens vi så væk. Jeg tror (og håber) ikke det passer, men de var såmænd tæt nok på.
![]() |
| Kolonien er anlagt i 1992 i et gammelt stenbrud. De har 100 ynglende par. |
![]() |
| Et par store pingviner på mine fødder - klædt varmt på. |
![]() |
| Det nærmeste vi kan komme et billede af dem. |
Lidt i 10 kørte vi 25km nordpå til Olive Grove i Waianakarua, så nu har vi også overnattet på en "certified organic" campingplads. Vi er så grønne ;-) Det er dog både strøm og varmt vand, og en rigtig dejlig have. Pladsen er på de tre sider afgrænset af en flod - som jeg tilmed har vadet over i bare tæer. Det var koldt. Men et dejligt sted.
Søren




1 kommentar:
Kaere alle. Godt du har faaet det bedre, Soeren. Haaber ogsaa Lukas har det bedre.
Jeg har ogsaa proevet noget spaendende. Det vil jeg fortaelle efter Lukas'indlaeg.Kaerlig Hilsen Bedstemor.
Send en kommentar